Ejendomsservicetekniker

Last updated 9/24/2018 9:26 AM

Drømmer du om at have en stilling, hvor du arbejder meget selvstændig men samtidig har masser af kontakt med erhvervslejer og håndværker, så bør du søge vores nyoprettet stilling som ejendomsserviceteknikker til vores olie- og bulkhavne.

Din primære arbejdsplads bliver på Prøvestenen i København, men du kommer også til at støtte kollegaerne i oliehavnen i Malmö.

Vi forventer, at du har en proaktiv tilgang til tingene og et drive der gør, at du kan arbejde selvstændigt og samtidig se hvor du kan være med til at understøtte afdelingen. Der stilles store miljøkrav til en olie- og bulkhavn, derfor vil en af hovedopgaverne være, at sikre, at vore anlæg både over og under jorden altid lever op til gældende krav samt er fuldt funktionsdygtige. Du vil skulle deltage i arbejdet med opfølgning på service- og driftsaftaler med eksterne leverandører samt medvirke til, at vore kunder og lejere på Prøvestenen bliver serviceret på bedste vis.  

Arbejdsopgaverne består bl.a. af

  • inspektioner i henhold til vores egenkontrolprogram
  • tilsyn med arealer og bygninger herunder aflæsning af el- og vandmålere
  • assistance til lejerne if. praktiske driftsspørgsmål (vand, varme og afløb)
  • rekvirere og holde tilsyn med eksterne leverandørers tjenester og ydelser
  • tilsyn med renholdelse af veje, arealer og vinterberedskab
  • dokumentation af udført arbejde og administration af vort digitale underholdssystem.
  • drift og vedligeholdelse af olieudskillere og øvrige typer af afværgeanlæg
  • kontakt til myndigheder f.eks. Center for Miljø samt andre samarbejdsparter

Vi forventer du

  • er nyuddannet ejendomsserviceteknikker eller har 1-2 års erfaring herfra
  • har gode IT-kundskaber og kan læse og forstå ledningsplaner og tegninger
  • at du har meget gode samarbejds- og kommunikationsevner da du vil få meget kontakt til vores erhvervslejere
  • er en praktiker med kørekort og lyst til både praktisk arbejde i marken og på kontoret
  • er en robust problemløser, der kan arbejde selvstændigt og er serviceorienteret
  • i samarbejde med kollegaer fra Malmö kan indgå i afdelingens beredskab og derfor bor forholdsvis tæt på Prøvestenen i København

Vi tilbyder dig

  • job i en udviklingsorienteret virksomhed med gode karrieremuligheder
  • en spændende arbejdsplads på havnen i København og Malmö.
  • mulighed for at præge din arbejdsdag med faglige og personlige udfordringer
  • gode efteruddannelsesmuligheder
  • gode kollegaer og en attraktiv arbejdsplads med gode personaleforhold
  • løn, pension og arbejdsvilkår efter individuel aftale
  • ansættelse hurtigst muligt 

 

Hvis du vil vide mere om CMP, så se www.cmport.com eller se filmen om CMP

Ønsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte COO Liquid and Dry bulk, Brian Kristensen, tlf. +45 22 60 28 07.

Har du spørgsmål til løn & ansættelsesforhold er du velkommen til at kontakte HR Manager Mille Bondo Meyer, tlf.  +45 28 35 50 97

 

Er jobbet lige dig så send din ansøgning og dit CV så hurtig som muligt på nedenstående ”knap” dog senest den 23. september 2018.

 Job index           

 

Vi gør opmærksom på, at såfremt man indsender en ansøgning/CV på ovenstående ansøgningsknap har man således selv frivilligt og aktivt givet samtykke til at ansøgningen/CV vil blive gemt i op til 4 måneder hvorefter den blive slette i henhold til CMPs slettepolitik.

CMP er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion, eller etnisk oprindelse til at søge stillingen. Vi skal dog henstille til, at der ikke indsendes sådanne personfølsomme oplysninger (herunder også cpr.nr.) og der kun indsendes de for stillingen nødvendige personoplysninger

CMP er en stolt virksomhed i Malmö og København. En livsnerve for infrastrukturen i regionen og, fremfor alt, en levende virksomhed i vækst og en moderne arbejdsplads for flere end 400 professionelle og målrettede medarbejdere. CMP er den største havnevirksomhed i Øresundsregionen. Virksomheden tilbyder effektive håndteringsservices til næsten 8 000 skibe på et af Nordens mest dynamiske og ekspansive markeder. CMP blev etableret i 2001 gennem en sammenlægning af havnene i Malmø og København.

CMP investerer i fremtiden, og netop nu foregår en udbygning af virksomheden med nye investeringer i havnearealer og faciliteter.

 

Contact Information
Images

NOTICE: Copenhagen Malmö Port (CMP) disclaims any responsibility for the reliability of the displayed information on the homepage. Values of importance for navigation and ships safety shall always be compared with other information and observations. © 2012 CMP