Moduler til Helsingborg sygehus passerer via CMP

Hovedbygningen på Helsingborg sygehus skal renoveres. I forbindelse med byggeriet transporterer man enorme moduler fra Tyskland via CMP. Den første skibslast ankom allerede i begyndelsen af august.

Modulerne kommer 10 ad gangen med Finnlines skibe. I alt 160 moduler skal derefter fragtes med specialtransport fra CMP til Helsingborg sygehus.

UTC Overseas AB er projektspeditør. De styrer transporten fra start til slut.

 – Hos CMP tager vi imod de store moduler på havnen og laster dem på lastbiler med henblik på den videre transport. Vi er også være behjælpelige med arealer til oplagring af moduler, når behovet opstår, siger Ann-Charlotte Halldén Åkeson, Key Account Manager, Port and Terminal Operations hos CMP.

Opgaver som denne, hands on og i tæt dialog med kunden er opgaver, der passer som fod i hose til CMP, siger Ann-Charlotte Halldén Åkeson.

 – Vi er opmærksomme på, at flowet i projektet er så godt som muligt. Vi lytter til speditørens behov, er fleksible og kan stille ressourcer til rådighed for at optimere løsninger.

Modulerne, som fremstilles af Cadolto, kræver specialtransport til den videre rejse fra havnen i Malmö til målet i Helsingborg. Modulerne er mellem fem og 15 meter lange, op imod fem meter brede, tre og en halv meter høje og har en vægt mellem godt fire og 24 ton.

På Helsingborg sygehus skal modulerne danne en pavillon i tre etager til somatiske modtagelser.

– Modtagelserne skal fjernes fra hovedbygningen inden renoveringen, siger Kristina Åkerman, byggekoordinator på Helsingborg hospital, som er en del af forvaltningen Skånevård Sund.

– Bygningerne bliver stående, indtil ombygningen af Helsingborgs sygehusområde er afsluttet, hvilket ventes at være tilfældet i 2023. Derefter må Region Skåne tage stilling til, hvad de skal bruges til, måske flyttes de til et andet sygehusområde, hvor der er behov for dem på grund af ombygning, fortsætter hun.

CMP modtog den første sending i august. Alle modulerne skal være på plads i oktober.


NOTICE: Copenhagen Malmö Port (CMP) disclaims any responsibility for the reliability of the displayed information on the homepage. Values of importance for navigation and ships safety shall always be compared with other information and observations. © 2012 CMP