Butikkerne åbner for krydstogtpassagererne

Last updated 5/6/2015 10:41 AM

Årets krydstogtsæson tegner lys for CMP. I Malmö er der planlagt hele 17 anløb, hvilket betyder godt 40.000 krydstogtpassagerer. Både Åhléns og Formargruppen har derfor valgt at åbne deres butikker tidligere på visse dage.


Anna Wittgren har været forretningsområdechef for privatrejser hos Malmö Turism siden i sommer. Hun ser fortrøstningsfuld frem imod den kommende krydstogtsæson.

– Vi er meget glade for, at for eksempel det tyske krydstogtskib AIDAcara kommer til Malmö fem gange i løbet af den kommende sæson.

Derfor arrangerer CMP en guideuddannelse i løbet af året for at øge antallet af tysktalende guider.

I 2012-sæsonen besluttede det spanske selskab Pullmantur at benytte Malmö til turn arounds, og handelen i centrum er blevet forøget takket være dette. Derfor har Åhléns og Formargruppen i år for første gang besluttet at åbne butikkerne tidligere på de lørdage, hvor Pullmantur lægger til i Malmö.

– Shopping spiller en vigtig rolle for de fleste krydstogtpassagerer, og en undersøgelse for to år siden viste, at Pullmanturs passagerer brugte omkring 6,6 millioner SEK i Malmö.

Ud over Tyskland og Spanien kommer krydstogtpassagererne især fra Frankrig, Storbritannien og Rusland.

– Skibene ligger i gennemsnit i havn 8-9 timer, fortæller Anna Wittgren. Mens en del af passagererne shopper, vælger andre at tage på udflugter rundt om i Malmö, Lund og København.

Hun fortæller, at turistkontoret fra og med i år flytter ud på krydstogtkajen.

– Det er for at få passagererne til at føle sig lidt mere velkomne. Nu arbejder vi med information til passagererne, så man bedre på egen hånd kan gå på opdagelse i Malmö, Lund og Skåne. Vi udarbejder også et særligt materiale om, hvad der er typisk svensk, for at gøre besøget lettere for vores gæster.

Mange sætter pris på svensk design, f.eks. glas og kunsthåndværk.

– Og så er der jo det klassiske – dalaheste og andre souvenirer – som er er meget populære, siger Anna Wittgren.

CMP er førende inden for krydstogter i Norden med både København og Malmö som destination.
Der findes flere oplysninger om krydstogter og en liste med alle krydstogtanløb på CMP's hjemmeside.

NOTICE: Copenhagen Malmö Port (CMP) disclaims any responsibility for the reliability of the displayed information on the homepage. Values of importance for navigation and ships safety shall always be compared with other information and observations. © 2012 CMP