Havneassistent

 

I takt med at landet er åbnet mere op, har vi igen fået travlt med flere erhvervsskibe i havnen, herunder flere krydstogtsskibe. CMP’s Havnekontor spiller en vigtig rolle når der kommer erhvervsskibe til havnen med kommunikation med skibene ved anløb, maritime logistikopgaver, og med at sørge for sikkerheden i havnen etc. En af vores kolleger har fået nyt job, derfor har vi brug for en ny kollega til at overtage hans stilling som havneassistent hurtigst muligt.

Jobbet og opgaverne

Vi søger en navigatør med skibsførereksamen eller tilsvarende til en stilling som Havneassistent til vores Havnekontor i København. Du vil indgå i driften af Havnekontoret, der er døgnbemandet og varetage havnesikringsopgaver, styring af skibsanløb og -afgange, maritime serviceydelser m.v. Da der kommer skibe til havnen i både hverdage og weekender, er det vigtigt du kan og har lyst til at deltage i Havnekontorets vagtordning, p.t. går havneassistenterne vagt alle ugens dage mellem kl. 6-16.

Dine opgaver vil være, at:

  • Assistere vagtchefen og udføre arbejdsopgaver jf. gældende vejledninger på Havnekontoret.
  • Foretage runderinger til sikring af havnens ISPS-faciliteter, herunder perimeterkontrol.
  • Håndtere affald i henhold til vores interne affaldsbehandlingsmanual.
  • Inspicere fendere og kajer i forbindelse med skibsanløb.
  • Hjælpe med tillægning af skibe sammen med trossefolk og vagtchefen.
  • Levere FV til skibene.
  • Holde ugentlige øvelser i overensstemmelse med vores interne rutiner.
  • Udføre forebyggende vedligehold af havnens tekniske installationer f.eks. vandbrønde og udstyr.
  • Håndtere tekniske nedbrud og udkald f.eks. ved påkørsel af bomme og porte.
  • Håndtere mails og telefonopkald, og deltage i afdelingsmøder og faglige arbejdsgrupper.
  • Udlevere nøgler, gæstekort og adgangskort.
  • Indgå i vagterne og arbejdet generelt på Havnekontoret i samarbejde med Vagtchefen.
  • Sikre – sammen med Vagtchefen, at de pålagte arbejdsopgaver og det forefaldende arbejde, der opstår i forbindelse med vagtens udføres jf. de rutiner, der er fastlagt for Havnekontoret.

Om dig

Jobbet som Havneassistent er en rolle, hvor du kommer i kontakt med både kunder og samarbejdspartnere – og alle vores medarbejdere i CMP, så det er vigtigt, at du er serviceminded og kan kommunikere om det meste med de fleste.

Vi forventer, at du

  • Som minimum har en relevant maritim uddannelse/baggrund for funktionen eller tilsvarende.
  • Som minimum har begrænset certifikat som radiooperatør i GMDSS (ROC)
  • Har grundlæggende træning og certificering indenfor ISPS og havnesikring.
  • Har relevant praktisk erfaring inden for det Blå Danmark til søs og/eller på land
  • Har grundlæggende kendskab til relevant lovgivning, herunder miljølovgivningen
  • Som minimum kan sikkerhedsgodkendes til TJENESTEBRUG og være i besiddelse af en ren straffeattest under hele ansættelsesperioden.
  • Gode kundskaber i Office-pakken og gerne erfaring med andre relevante systemer.
  • Gode personlige egenskaber, herunder gode samarbejds- og kommunikationsevner, samt en god forståelse af svensk og dansk, og maritimt engelsk.
  • Har gennemslagskraft, kan tænke ud af boksen og levere opgaver af høj kvalitet.
  • Kørekort til personbil (B).

Vi tilbyder dig

  • Et selvstændigt og spændende job i en attraktiv virksomhed, hvor du får mange berøringsflader i CMP og havnens mange interessenter.
  • Et spændende job i en udviklingsorienteret virksomhed.
  • Mulighed for at præge din arbejdsdag med faglige og personlige udfordringer.
  • Gode kollegaer og en attraktiv arbejdsplads med gode medarbejderforhold.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter lokal overenskomst med Lederne Søfart.

Ansøgning, frist og ansættelse:

Vi indkalder løbende til samtale, så vent ikke med at sende din ansøgning. Stillingsopslaget er tilgængeligt indtil vi har besat stillingen. Søg jobbet –> 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Havnefoged, Jesper Mandrup Timler på telefon +45 6098 8359.