Operations Manager
Brænder du for at lede og planlægge de operationelle aktiviteter i en kommerciel havn på kort og lang sigt? Har du lyst til at arbejde for den største havn i Øresundsregionen? Så har vi jobbet til dig i Copenhagen Malmö Port, København!
Copenhagen Malmö Port (CMP) står for den kommercielle havnedrift i København og Malmö, hvilket blandt andet tæller håndteringen af container- og krydstogttrafikken i de to havne.
CMP har 24/7 drift, hvilket kræver et stærkt team i Operationen. Lige nu mangler vi 2 kolleger i vores Operations Management team med ansvar for aktiviteter indenfor områderne: Krydstogt, Container, General Cargo og Bulk i København.
Du bliver en del af en et dygtigt og engageret team med 3 andre Operations Managers og 2 Operations Coordinators i København og Malmö. Vores omgangstone er uformel, så der er altid plads til at have det sjovt, selvom tempoet til tider er højt.
I rollen er du ansvarlig for at alle aktiviteter indenfor dit område udføres professionelt, omkostningseffektivt og i overensstemmelse med gældende aftaler, regler og procedurer. Dertil vil du løbende udvikle forbedringer og forandringer i det operationelle arbejde.
Du vil have en bred kontaktflade med interne og eksterne stakeholders, og foretage kundebesøg. Sammen med vores kunder vil du kortlægge, følge op og implementere nye aktiviteter eller forbedringer til eksisterende processer.
Arbejdsopgaverne består bl.a. af at
- Planlægge kort- og langsigtede aktiviteter sammen med vores kunder
- Udarbejde business case-beregninger, tilbud og aftaler indenfor dit ansvarsområde
- Analysere og overvåge resultaterne af tidligere udarbejdede business cases
- Forvalte eksisterende kundekontrakter
- Repræsentere CMP eksternt
- Deltage og bidrage i løbende forbedrings- og udviklingsarbejde
- Levere positiv og serviceminded kontakt til kunderne
- Identificere og reagere på risikofyldte situationer i virksomheden
- Fremme og overvåge det systematiske arbejdsmiljøarbejde inden for det tildelte ansvarsområde.
- Sikre dokumentation af høj kvalitet indenfor dit ansvarsområde
Vi forventer, at du
- har erfaring fra transport- og logistikbranchen
- har minimum et par års erfaring som formel eller uformel leder
- er omstillingsparat, da planer kan ændres flere gange på en dag
- er vant til at have mange bolde i luften
- trives i et uhøjtideligt miljø
- er dygtig til at håndtere og pleje relationer internt og eksternt
- er engageret og dedikeret i det du foretager dig
- er socialt anlagt, og får energi ved at være sammen med andre mennesker
- er parat til at deltage i projektorienterede opgaver når de opstår
- Sproglige kompetencer:
- Dansk og engelsk i skrift og tale
- forstå svensk i skrift og tale
Vi tilbyder dig
- at blive en del af en dynamisk og international virksomhed
- mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer
- gode kollegaer og gode medarbejderforhold
- løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
Ansøgningsfristen er d. 17. marts 2023. Vi indkalder løbende til samtale.
Ansættelsestart: Så hurtigt som muligt
Ønsker du flere oplysninger om stillingen eller løn & ansættelsesforhold er du velkommen til at kontakte Head of Operations management & Customer Delivery Björn Sandgren på e-mail: bjorn.sandgren@cmport.com.
Er jobbet lige dig, så send din ansøgning og dit CV så hurtig som muligt –>
Vi gør opmærksom på, at såfremt man indsender en ansøgning/CV på nedenstående ansøgningsknap, har man således selv frivilligt og aktivt givet samtykke til, at ansøgningen/CV vil blive gemt i op til 4 måneder, hvorefter den bliver slettet i henhold til CMPs slettepolitik.
CMP er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion, eller etnisk oprindelse til at søge stillingen. Vi skal dog henstille til, at der ikke indsendes sådanne personfølsomme oplysninger (herunder også cpr.nr.) og der kun indsendes de for stillingen nødvendige personoplysninger.