HR Business Partner

Er du en passioneret Human Resource Business Partner, som har HR-værktøjskassen, og viden om, hvad der virker, hvornår? Og har du lyst til at arbejde på tværs af en organisation med opgaver på tværs af HR-faglighederne? Så er du måske vores kommende kollega, som kan være med til at modernisere og drive HR-aktiviteter, der understøtter udviklingen af organisationen.

”Vores ambition i HR er at udvikle et fagligt stærkt CMP HR-team, der bidrager aktivt til udviklingen af CMP og den overordnede strategi gennem ensartede digitale HR-processer og aktiviteter”, udtaler Pia Fabricius, CHRO.

Med reference til CHRO, bliver du en del af vores danske HR-team. Vi har en klar ambition om at HR København og HR Malmø skal agere og opfattes som én HR-enhed i CMP, og derfor vil du skulle arbejde tæt sammen med både svenske og danske HR-kolleger. Det danske HR-team tæller 3 personer.

Du vil få en meget bred kontaktflade, hvor du vil møde engagerede og dygtige kolleger, som gør en dyd ud af at hjælpe hinanden. Selvom tempoet til tider er højt, er der altid plads til at have det sjovt og omgangstonen i CMP er uformel.

”Vi står overfor at lancere en ny strategi i CMP, hvor vores nye kollega får en central rolle i flere af initiativerne. Det er i særdeleshed her, hvor HR er en integreret del af forretningen, og det er en super mulighed for vores nye kollega til at komme helt ind i vores virksomhed”, tilføjer Pia.

Jobbet og opgaverne

Opgaverne i jobbet indeholder både HR-udviklingselementer og administrative opgaver.

Dit ansvarsområde bliver indenfor læring og udvikling, og du vil være drivende i at forenkle og modernisere HR’s processer og effektivisere de administrative strukturer og systemer – f.eks. employer branding, rekruttering, pre-, on-, og offboarding, vedligeholde HR-system, udarbejdelse af kontrakter osv. Du er medansvarlig for HR-årshjulet, -politikker og programmer. Du skal have styr på hele din værktøjskasse inden for HR, så du kan understøtte lederne med arbejds- og ansættelsesret, kompetenceudviklingsplaner osv. og du sparrer med ledere og medarbejdere i hverdagen ift. værdier, politikker, overenskomster/lokalaftaler, guidelines.

Derudover vil dine opgaver blive udvikling af ny e-learning platform, kommunikation af HR-budskaber på bl.a. vores intranet og andre kanaler med både artikler og video, udformning af HR-materialer.

Derudover vil du indgå i flere projektgrupper i udrulningen af vores strategiske initiativer, som vi lancerer i marts 2022. Et af projekterne er implementering af et nyt HR-system.

For at få succes i jobbet, skal du derfor have lyst til at løse mange forskellige opgaver i en afvekslende arbejdsdag. Det indebærer bl.a. at du kan fange og løse ad hoc-opgaver samtidig med, at du kan drive opgaver selvstændigt fra idé til færdigt produkt.

Om dig

Du er HR generalist og kender til alle delprocesser i HR. Det er afgørende, er at du er en god kommunikator i både skrift og tale, og har du flair for grafisk fremstilling, er det en fordel. Vi forventer, at du er udadvendt og evner at begå dig på tværs af hele organisationen. Har du erfaring med at undervise/træne ledere i forskellige emner f.eks. den svære samtale, er det også en fordel. Du kan inspirere og udfordre, så vi udvikler organisationen. Du bidrager aktivt med forslag og ideer og påtager dig gerne ansvar for HR-projekter. Med din skarpe analytiske tilgang og sans for detaljen, bidrager du til at kvalitetssikre vores HR-processer, data og aktiviteter.

Vi forventer, at du

  • har en relevant akademisk uddannelse – cand. merc. HRM eller lignende, og at du har nogle års HR-erfaring
  • har drive, energi, passion og skaber stærke interpersonelle relationer
  • arbejder analytisk, struktureret og selvstændigt og med stort overblik
  • kender dansk lovgivning indenfor HR-paletten og at arbejde med overenskomster
  • leverer opgaver i høj kvalitet
  • tænker ud af boksen og tager initiativ
  • har lyst til procesoptimering og digitalisering
  • udviser excellente formidlingsevner på dansk, både mundtligt og skriftligt
  • kan forstå svensk

Vi tilbyder dig

  • en hverdag med stor indflydelse på egne opgaver og tæt på beslutningerne
  • fleksibilitet i din arbejdsdag med bl.a. mulighed for hjemmearbejde
  • at blive en del af en dynamisk og international virksomhed
  • mulighed for at præge din egen arbejdsdag og udvikle dine faglige og personlige kompetencer
  • gode kolleger og medarbejdergoder
  • løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer

Ansøgning, frist og ansættelse

Ansøgningsfristen er snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtale, så vent ikke med at sende din ansøgning. Stillingsopslaget er tilgængeligt indtil stillingen er besat. Send os din ansøgning via nedenstående link Søg jobbet ->

Ønsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte CHRO Pia Fabricius, på telefon +45 60 98 23 29 eller på mail: pia.fabricius@cmport.com